Min slægtsbog

Den næste møller er Søren Christensen, f. 1719 i Elev.

Han er gift med Jens Christensens datter Zidsel, og har allerede en del år før Jens Christensens død været fæster af Ny Mølle, hvad ses af et gammelt skøde.
Kjærbygård med fæstegods bliver 175o, efter en årrække at være ejet af oberstløjtnant Chr. Stürup, hvis enke 175o overdrager den - formentlig for den ret store gæld - til sin slægtning, amtmand for Skivehus amt Verner Rosenkrantz, til Krabbesholm. Rosenkrantz sælger året efter 1751 Kjærbygård med bøndergods til kommerceråd Ole Olesen til Skaarupgård. Hans steddatter Edel Nielsdatter Secher arver den efter ham 1759. Hermed kommer Kjærbygård med Ny Mølle i slægten Sechers eje til 1829.
I skødet til kommerceråd Ole Olesen 1751 nævnes Ny Mølle: beboes af Søren Christensen, og er ansat for hartkorn, ager og eng 1 fj. 1½ alb. og mølleskyld 4 td. 2 skp. Heraf svares i årlig afgift 15 td. rugmel 2 lispund hvedemel, og forrettes en lang rejse eller derfor betale 2 rd.
Søren Christensen og Zidsel Jensdatter er formodentlig gift allerede i 1744, da deres ældste barn er født i april 1745. Om de har fået fæstebrev på Ny Mølle ved deres giftemål, eller han nogle år har arbejdet som møllesvend er uvist, men i 175o har han altså været fester af møllen.
Søren Christensen synes at have været en ret velsitueret mand. Noget af hans velstand har han måske fået på utraditionel vis, hvad følgende måske kan give formodning om.
I 1734 3o/4 er udsendt et forordning vedrørende brændevinsbrænding og krohold på landet. (Se under Røde Mølle).
Onsdag den 29 juli 1761 står Søren Christensen indstevnet for Galten, Houlbjerg, Vester Lisbjerg og Hasle herredsting i Lisbjerg, sigtet for brændevinsbrænding og krohold.
Det er konsumtionsforpagter (toldforpagter) Niels Saabye Aarhus, som indanker sagen og anklager Søren Christensen for meget skadelig misbrug, som skal være begået i Ny Mølle, siden han idelig vedvarer med at brænde brændevin og han endog uden undseelse udtapper og sælger til hvem der forlanger det.
Søren Christensen skal møde med lovbeskikkede dokumenter og høre og besvare spørgsmål og endelig dom at lide. Ligeledes var indstevnet 22 mænd fra Lisbjerg, 13 fra Skejby, 7 fra Terp og 7 fra Kasted. Desuden er indkaldt tjenestefolk i Grå og Røde Mølle, ligesom Søren Christensens husbond velædle jomfru Edel Secher til Kjærbygård er underrettet. Man vil forstå at sagen må få et langt forløb med de mange indkaldte vidner og strække sig over flere retsmøder. Der skal her kun nævnes enkelte vidneudsagn. Prokurator Ove Møller fra Aarhus førte sagen.
Man vil af vidnernes svar mene, at de har været meget solidarisk med mølleren, idet deres svar ofte lød, kan ikke huske, mindes ikke, erindrer ikke så nøje, eller lignende.

Anna Jensdatter, tjenende i Røde Mølle, vidste intet, men havde dog hørt at Søren Christensen i Ny Mølle skænkede øl og brændevin for sine møllegæster. Hun havde også hørt at køldrengene i Lisbjerg en gang om sommeren holdt forsamling eller gildelav i Ny Mølle. Jens Ring i Grå Mølle m.fl. havde set at Søren Christensen skænkede såvel for sine møllegæster, som andre af hans bekendte og gode venner der kom til ham, dels med brændevin og dels med øl og dels med begge slags på en gang. Dog havde de ikke fornummet, at han havde taget betaling for det. At Søren Christensen selv havde sagt til dem, at han købte brændevin i Aarhus.
De Skejby mænd erklærede, at eftersom de ikke fik deres korn malet i Ny Mølle vidste de intet med undtagelse.af Anders Sørensen Skolemæster, som fik malet sit korn i Ny Mølle, havde også set og selv bleven beskænket med øl og brændevin, men aldrig set at Søren Christensen havde taget betaling.
Om Peder Ladsen i Lisbjerg, som ikke var mødt, forklarede de andre Lisbjerg mænd, at han var svag og i lang tid havde været svag så han ikke kunde gå til tinget for at aflægge sit vidne, og i lang tid heller ikke har kunnet komme i kirke, så håbede man at Sr. Ove Møller ville anse hans svaghed for lovlig forfald, hvad prokuratoren godtog.
Sagen blev herefter udsat i 4 uger formedelst mørkets fremtrængen og yderligere indkaldelser.
I et følgende retsmøde blev vidnerne spurgt hvornår Søren Christensen begyndte med sin uddeling af brændevin og øl. Det vidste ingen. Jens Kier i Lisbjerg vidste ikke hvem mølleren serverede for, da han ikke fik malet der, men han kom i Ny Mølle en gang om året som lægsmand, for at indkræve soldaterpenge, og da blev han skænket af Søren Christensen et glas brændevin uden betaling.
Laus Skræder kom til Ny Mølle med sit korn og havde set at Søren Christensen skænkede for sine møllegæster og andre bekendte som kom derforbi og ind til ham, men havde aldrig set at der blev taget penge eller betalt derfor.
Der blev spurgt om nogen vidste, at der blev hentet brændevin og øl i Ny Mølle til andre byer eller forsamlinger, hentet af tjenestekarle eller husmænd eller andre. Det vidste ingen.
Laus Skræder erklærede, at han i foråret i sidste bygsædstider sendte sin karl til My Mølle, for at købe så meget brændevin som kunde vare i en flaske på 2 a 3 pægl til hans kone, som da lå syg. Karlen fik brændevinen med sig tillige med pengene med sig hjem igen, med den besked, at eftersom vidnets kone var svag så ville han hjelpe hende, men han havde ikke brændevin at sælge.
Ingen vidste hvor Søren Christensen fik brændevinen fra udover at han til nogle havde sagt, at han købte det i Aarhus.
Søren Christensen erklærede at den brændevin han skænkede for sine gæster havde han købt hos en og anden i Aarhus

hvoriblandt Søren Ladefogeds enke ved Munkeporten og cumsumptrons betjent Peder Pancch på Graven, fra hvilken to han havde taget attest, som han fremviste i retten. Men Ove Møller mente at de to attester tjente til liden oplysning da deres lovformelighed kunne drages i tvivl.
Alle hans møllegæster erklærede, at de blev beskænket når de kom i Møllen og han havde noget, ellers blev der skænket øl. Ligeledes blev der skænket for en god ven som kom forbi, men altid uden betaling. Ifjor havde Henrik Madsen i Kasted sendt sin bedstefader til Ny Mølle efter for 2 skl. brændevin til hans kone som var upasselig.
Han fik også brændevinen, men de 2 skl. tilbage, med de ord fra Søren Christensen, at han havde intet brændevin til salg. Ligeledes erklærede Henrik Madsen og Søren Sørensen i Kasted, at de en a to gange sidste vinter havde haft brændevin, dels i et træ og dels i en stor flaske med hjem fra Aarhus til Søren Christensen i Ny Mølle.
Onsdag den 2 september 1761 er retten igen sat og mødt er Søren Christensen i Ny Mølle og Saaebyes prokurator Ove Møller. Denne meddelte at han den 31 august af sin principal erfarer, at denne sag mundtlig er bilagt og altså på citantens vegne frafalden, hvorefter Søren Christensen overleverede Sr. Ove Møller ommelte hans principals brev om sagens bilæggelse. Altså ophævedes sagen.
Hverken Søren Christensen eller hans kone blev gamle. Zidsel Jensdatter dør den 12 otb. 1759, 37 år gl.. 3o te dagen den 12 bliver der holdt skifte efter hende i Ny Mølle.
Skiftet viser at de har været et velstående folk.
Tilstede ved skiftet var på velædle Jomfru Sechers vegne Peder Nicolai Secher - senere ejer af Skaarupgård - Enkemanden og hans med den salig kone sammenavlede børn 2 vidner og vurderingsmænd Laurs Christensen af Kasted og Laurs Justsen af Ølsted. Børnene var:
1) en søn Christen Sørensen, 12 år.
(Døbt 16 s.i tr. 1747, båren af Rasmus Lassens kone i Brendstrup, lens Bunde og Lars Nielsen af Lisbjerg, Jesper Envoldsen i Røde Mølle, Christen Pedersens og Frands Nielsens hustruer i Lisbjerg. Træffes sidste gang 1772. måske bortrejst:)
2) en søn Christen Sørensen lo år.
(Det er ikke helt ualmindelig at to brødre får samme navn. Døbt 26 jan. 175o, båren af Knud Knudsens hustru af Kolkærgård, Jesper Møller i Røde Mølle, Jens Hiulmand i Hasle, Knud Knudsen af Kolkærgård, Christen Lassens hustru i Elev og Peiter Mathiasens hustru i Lisbjerg. Konfirmeret 1763, træffes sidste gang i møllen 1772, måske da bortrejst.)
3) en datter Maren Sørensdatter, 14 år.
(Dåben konfirmeret i kirken 23 april 1745. Båren af præstekonen i Hasle, Ane Dorthea Mørch præsten Peder Sørensen Kiærulff.- Søren Møllers fader af Elev. Jesper Møller af Røde Mølle, Knud Knudsen på Kolkærgård.
Iens Bunde og Christen Pedersens hustruer i Lisbjerg. Hun bliver konfirmeret 1763, senere gift med Søren Knudsen fra Kolkærgård og de bliver ejer af Ny Mølle.)
4) en datter Anne Marie Sørensdatter, 9 år.
(Døbt 8 sep. 1752, båren af Knud Knudsens hustru fra Kolkærgård, Iens Bunde, Lars Nielsen, Peder Sørensen, Iens Pagters hustru i Hasle og Iesper Møllers hustru i Røde Mølle. Hun bliver 1778 gift med fæstegårdmand Søren Pedersen i Lisbjerg).
5) en søn lens Sørensen, 3 år.
(Døbt 14 decb. 1756, båren af Knud Knudsens hustru fra Kolkærgård, Iens Hiulmand i Hasle, Iens Bunde af Lisbjerg, Peder Rasmussen og Rasmus Michelsens hustru i Lisbjerg. Han bliver konfirmeret 1775, synes da at have opholdt sig i Terp.)

Af boets effekter skal enkelte nævnes. Et rundt rødmalet bord på 4 eskestolper, rødmalede træstole og 2 lænestole. 32 tintallerkner, 6 fade, 1 lysestage af malm, 1 morter med støder, 1 lysestage, 1 Sølvkande 24 rd. et st. sølvbæger lo rd. 1 rød og hvid krus m. tinlåg, 2 spejle med Brun ramme, 2 mindre sølvbagre, 1 stor rødflammet egekiste med lås og nøgle, herudi den sl. kones gangklæder, som enkemanden erklærede at ville forære sine døtre. Endvidere en mængde sænge med sængeklæder. I gården 1 beslagen vogn med åsæt, foruden to arbejdsvogne. Af bæster 1 sort hoppe 4 år, 3o rd. 1 ditto grå 34 rd. 1 sort mærplag 3 år, 24 rd. 1 sort hoppe 18 år 4 rd. Af fæmon, 1 blakket ko, 1 blakket ditto, 1 sort hjelmet 1 ditto, 1 sortbroget ditto, 1 blakgrimet ditto, 2 blakhjelmede stude 1 sorthjelmet 1 års kviekalv, 13 får 2 vædderlam, 2 søer og 5 polte 12 stk mindre, 3 gæs og en gase.
I møllestuen er et slag ur med fotoral, 14 rd. 1 ege bord med åben fod, en vind kakkelovn lo rd. og en kiste med 6o alen blårlærred og 14 alen rød og grønstribet olmerdug. Derforuden opgiver Søren Christensen at have tilgode has beboere i egnen 3o rd. 3 m. 3 sk. Brøstfældigheden på ejendommen anslåes at være 37 rd. 4 m.. Den salig kones begravelse har kostet 20 rd. hvorfor han efter loven fordrer samme beløb afsat for hans eget vedkommende.
Ved boets endelige opgørelse viser formuen at være 426 rd. 2 m. 13 sk. hvoraf halvdelen tilfalder enkemanden, den anden halvdel børnene, hvoraf sønnerne hver får en broderpart 53 rd. 1 m. 13.5/6 sk. og døtrene en søsterpart 26 rd. 3 m. 14.13/16 sk..
Enkemanden lover at forsørge sine umyndige børn med fornøden klæde og føde, skolegang og al kristelig og skikkelig opdragelse således som han for gud og mennesker agter at tilsvare og bekendt være.

Skiftet er underskrevet af
Søren Christensen, S. N. Secher
Og som vidner Laurs Christensen, Kasted
og Laurs L. I. S. Iustsen, Ølsted

Der skulle ikke gå mange år før døden igen gæstede Ny Mølle.:"Anno 1763 den 13 aprilis om aftenen klokken 6½ slæt indfandt sig på højbårne jomfru Edel Nielsdatter Secher hendes vegne, Peder Nicolai Secher, i Ny Mølle på Kjærbygårds gods for i stervboen efter fæsteren Søren Christensen, som i dags eftermiddags klokken ungefær 3 slæt ved døden er afgangen, at foreegle og registrere, samt i pennen indbefatte alt hvad den afdøde havde efterladt både rørendes og urørendes, til videre derpå efterfølgende skifte afhandling imellem hans efterladte fem umyndige børn, trende sønner og tvende døtre, på hvis vegne var overværende deres farbroder Jens Christensen af Hasle og som tilsynsværge deres morbroder Iacob Iensen, værende her i møllen, så og overværende vitterlighedsmænd Knud Knudsen af Kolkjærgaard og Laurs Nielsen af Kasted".
Alt bliver nu gennemgået og nedskrevet, og kister og skabe bliver forseglede af skifteforvalteren til senere vurdering på 3odagen efter dødsfaldet. Og morbroderen som er ugift og bor i møllen får tilhold om at være ansvarlig for alt i møllen indtil skiftet er sluttet, og desuden føre og gøre "rede og rigtighed" for hvad korn som går ud og ind af møllen.
Ligeledes skal han tilligemed de øvrige "ifald der skulle være noget forbigået, som lettelig kunne ske siden det passerede er gået for sig ud på natten ved lys i mangel af dagslys", ved næste skiftesamling give besked derom.
Søren Christensen, som var født i Elev, hvor faderen var fæstegårdmand under Skaarupgårds gods, må have været en særdeles driftig mand. Det ses, at han efter Zidsel Iensdatters død, har samlet sig en ikke ubetydelig formue, men at han måske de senere år er blevet lidt af en pengepuger, som mest har tænkt på at samle, men ikke så meget haft blik for ejendommens vedligeholdelse.
Den 3o maj bliver påny afholdt skiftesamling i Ny Mølle, hvor foruden børnene
Maren Sørensdatter 18½ år gl.
Anna Marie Sørensdatter 10½ år gl.
Christen Sørensen, 15½ år
Christen Sørensen 12½ år gl. og
Jens Sørensen 6½ år gl
var tilstede deres farbroder og formynder Jens Christensen
i Hasle, forsynsværgen morbroderen Iacob Jensen, i Ny Mølle vidnerne Knud Knudsen i Kolkærgård og Laurs Justsen i Ølsted.
Det ses at såvel kvæg som hestebesætningen er forøget siden skiftet efter Zidsel Iensdatter i 1759. Ligeledes er vognpfarken forøget med en grønmalet postvogn og en del sele-og ridetøj, samt en mængde værktøj, nok for en fuldbefaren tømrer.
De registrerede redskaber i bryggerset og i et lidet kammer giver måske en formodning om, at det ikke har været helt uden grund at brændevinsmændene har aflagt besøg i møllen 1761.

Såvel møbler som sængetøj er stærkt forøget, ligesom der er lærred og olmerdug ilalenmål.
Af sølvtøj nævnes ½ dusin sølvskeer med. navn S.S.S.B., årstallet 1726. Et sølvbæger med S.S.B" S.S.B., B.N.D.G. og 1749 (det sidste er pant for udlånte penge). Et sølvbæger S.C.S.M., S.J.D.M., 1744, endnu et med samme navn, og årstal 174o. Endnu et bæger med J.S.M.,M.J.D.B., 1723 et andet med samme navn og årstal 1725. En bibel Chr.6, samt 2 bøsser af værdi 2 rd. 2 m., samt en pistol 3m. og en Violin.
I en forseglet kiste var en del gamle papirer, hvoriblandt skiftebrevet efter Søren Christensens kone Zidsel Iensdatter af 12/11 1759, samt en tegnebog med i rede penge 4 stk lo rigsbankdaler banko sedler.

Af garderobe skal blot nævnes. Tøj 4½ alen blakket stof til en kjole og vest med 3o stk. sølvknapper, et par korte skindbukser med 1 dusin metalknapper, samt et par sølv knæspender. En sort klædesvæst og et par kramlærreds halværmer en krave og en halsklud og et par sko med sølvspænder.
Endnu en blakket klædeskjol med kamelhårdsknapper, en dito vest med 28 sølvknapper og et rar blå klædesbukser med 8 sølv og 4 metal knapper, et par sorte skindbukser og kramlærreds halværmer og en halsklud, samt et par sko med sølvspænder, for blot at nævne det vigtigste. Dagligtøjet deltes imellem børnene.
Desuden havde Søren Christensen et tilgodehavende hos folk i omegnen på 35 rd. 12 skl..
Sagen sluttede, for at blive genoptaget igen den 3o juni, hvor da skyldnerne bliver indkaldt for at gore rede og rigtighed for deres skyld.
Den 15 november bliver igen afholdt skiftesamling i Ny Mølle hvor skyldnernes gæld bliver afgjort i sikker og usikker til-godehavende.
Ved dette mødes slutning meddeler skifteforvalteren, formynderen Jens Kristensen og tilsynsværgen Iacob Iensen at sørge for,"at få en ny fæster her i Møllen som samme kan betroes, siden den ældste datter er så voksen, at hun i ægteskab kan indtræde, og hosbond desuden ikke synes længere at lade møllen på den fod henstå, fornemmelig, henseende til de umyndige børns opdragelse", men da den ældste datter i dag ikke var tilstede lovede de at tale med hende og give skifteforvalteren besked derom.
I næste skiftesamling den 20 december hvor skiftet bliver sluttet, meddeler formynder og tilsynsværgen, at de havde opspurgt en ny fæster til Ny Mølle, nemlig Søren Sørensen af Elev pa Skaarupgårds gods, "som ikke allene den ældste datter Maren Sørensdatter havde fattet kærlighed og godhed for, men hosbonden endog desuden var villig til at overlade ham møllen i fæste og brug, uagtet at han på nogle år har været stæd og fæst den gård i bemeldte Ellev som hans moder for ham har beboet, men formedelst svaghed til ham haver oplæsdt, og var da til den ende bemelte Søren Sørensen her ved skiftets samling i dag overvære for at se skiftets slutning"

Formuen blev ialt opgjort til 1o16 rd. 1 m. 3 skl., men brøstfældigheden på møllen og dens bygninger, samt skiftets bekostning beløber sig til 675 rd. lo½ skl.
De tre brødre får således hver en broderpart som er på 64 rd. 5 m. lo.3/8 skl. af det viste og 1 rd. 2 m af det uvisse
og de to søstre hver en søsterlod på 41 rd. 5 m. 13.3/10 at det visse og 4 m. at det uvisse.
Børnenes arv skal blive stående i Ny Mølle hos den nye fæster Søren Sørensen, som har lovet at ægte den ældste datter Karen Sørensdatter, til udbetaling efter skifteforvalterens anvisning når børnene bliver myndige, eller forlader hjemmet.
Men så længe disse arve kapitaler bliver ham betroede og børnene opholder sig hos ham er han berettiget til at modtage renterne. Iøvrigt skal han være forbunden til "at forsyne dem med fornøden klæde, og føde, og al anden kristelig og skikkelig opdragelse så længe det fornødiges, ligeså fuldkommen som det var hans egne børn, og det således, som han for gud og den kristelig øvrighed agter at tilsvare og bekendt være".
Skiftet er underskrevet:" Stervboen i Ny Mølle 2o december 1763

Som formynder Jens Christensen CChristensen, P. N. Secher
Som tilsyns værge
Iacob Iensen