Else

Poul Dreyer Andersen
Født: 3-10-1934, Kristrup Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt
Døbt: 18-11-1934, Kristrup Kirke
Ægteskab (1): Inge Bente Andersen den 6-8-1960 i Sct. Mortens Kirke I Randers
Ægteskab (2): Edith Johansen
Død: 9-2-2010, Sct. Mortens Sogn, Støvring Herred, Århus Amt i en alder af 75 år
Begravet: 12-2-2010, Nordre Kirkegård, Randers

Vor kære far og farfar

Poul Dreyer Andersen
* 3. oktober 1934
er stille sovet ind
Randers, den 9. februar 2010
Per, Mikkel og Rikke
Bisættelsen finder sted fra Nordre Kapel
fredag den 12. februar kl. 11.15
Højtideligheden slutter ved kapellet

Vor kære bror,
svoger og onkel

Poul D. Andersen
er stille sovet ind
Randers, den 9. februar 2010
På familiens vegne
Erik, Inge og Lene

Sælger

Poul Dreyer Andersen er død på hospice Lindevænget, Søren Møllersgade i RandersPouls liv tog sin begyndelse i 1934 i Kristrup ikke så langt herfra.Han var ud af en arbejderfamilie, med mor, far og en stor gruppe søskende .Efter endt skolegang, kom Poul i lære som kommis, og fik på den måde en handelsuddannelse. En uddannelse som senere gav ham ansættelse hos Danpo Fjerkræ. Poul var glad for sit arbejde inden for cateringbrancen og det blev til hele 39 års ansættele hos Danpo og som du fortalte Per, så var Poul en institution i sig selv inden for cateringbranchen.
Familielivet har altid haft en særlig plads i Pouls hjerte, og sammen med din mor Inge Bente Andersen fik han skabt sig sin egen familie.De blev gift i 1960 i Sct. Mortens kirke (6. august) og det skulle blive starten på et dejlig og harmonisk liv og ægteskab sammen. Et ægteskab med kærlighed og humor, med rejseaktivitet til Thailand, med hyggelige stunder i selskab med en lang række mennesker.
Det blev til en søn og børnebørn, til venner og bekendte, som alle var med til at livet fik lidt mere kulør og lidt mere glæde og kærlighed end det allerede havde.Derfor var det også et hårdt slag for Poul da Inge alt for tidlig døde. Men det skulle vise sig, at lykken og kærligheden skulle ramme Poul igen. For han mødte Edith, og sammen med Edith kunne Poul nu fortsat nyde livet med kærlighed og hum
or, med rejseaktivitet til Thailand, ja, med hyggelige stunder i selskab med en lang række mennesker.
Som du sagde forleden Per: "Poul havde fart på, han kedede sig aldrig, der var altid et eller andet som man kunne tage sig til…"
Og var det ikke Golfspillet som han var afsted til, så var, var der boksningen eller sommerhuset i Løkken. For ikke at glemme en god politisk diskussion. For socialdemokrat var og blev Poul til fingerspidserne hele livet.Poul var i det hele taget et meget positivt og udadvent menenske, og han så altid det positive i livet, derfor var han heller ikke færdig med at leve livet da han fik konstateret kræft, sidste år. Efter at Poul fik konstateret kræft havde han stadig en fast tro på at han nok skulle blive rask igen, og selv da kræften efter flere operationer og strålebehandlinger blussede op igen, havde Poul nogle mål som han ville nå, han var som du sagde Per: "ikke helt klar til at skulle herfra, han var absolut ikke færdig med alt det han ville nå…".
Men sådan blev det ikke helt, i tirsdags måtte Poul give slip på livet, ja, du sagde det meget fint og enkelt Per, "…min far fik fred, fred fra sygdommen…".Jeg spurgte dig Per om Poul havde levet et godt liv, og dertil sagde du ja, og det er meget at kunne sige om et levet liv. Poul har levet et langt liv, et liv som har været fyldt med mange oplevelser, mennesker og mange indtryk. Oplevelser
og indtryk som har sat sine spor.Men som du så fint udtrykte det i går da vi mødtes på mit kontor, så var I som familie aldrig i tvivl om, at der bag ved alle indtrykkene og oplevelserne, bag ved det målrettede, temperamentsfulde, utålmådige menneske, ja bag det hele, der brændte der et kærligt, sødt og varmt hjerte, med vilje, mening og holdning, ja, det er helt sikkert, men så sandelig også med kærlighed, omsorg og varme.Poul vidste udmærket hvad han ville, med sit liv, med sine venner, og ikke mindst sin familie. Poul vil helt sikker blive savnet. Hans minde vil altid være hos jer, mindet om ham og de mange minder fra samlivet med ham, vil forsat være tilstede, som dyrebare klenodier, som lyspunkter der aldrig forsvinder. I vil tænke på ham, og tænke tilbage på ham som det menneske og det lyspunkt han var for jer, og på det han gav jer alle hver især.